Der findes mange jobs der på forskellig vis kræver meget af en. Faktisk er samfundet skruet sammen på en måde, så langt de fleste jobs fra tid til anden bliver stresset. Blandt de mest stressede jobs er bl.a. ergoterapeuter, fysioterapeuter, lægesekretærer, pakkerimedarbejdere, socialrådgivere, folkeskolelærer og plejepersonale. Gældende for næsten alle jobs er, at medarbejderne til dagligt må håndtere et krævende psykisk arbejdsmiljø, hvor de bl.a. skal håndtere daglig skæld ud fra kunder eller klienter. Der er hver dag omkring 35.000 der bliver sygemeldt pga. psykisk dårligt arbejdsmiljø, der bl.a. resulterer i stress, udbrændthed, depression og psykosomatiske symptomer. Det kan være svært at klare sig gennem dage, og det kan derfor være godt bl.a. at sænke stressniveauet gennem mindfulness eller en gåtur i frokostpausen.

Gåtur i frokostpausen

Man kan sænke ens stressniveau og tilføre ilt til hjernen, hvis man går en tur under frokostpausen. Man giver på den måde ens hjerne en god portion energi midt på dagen, og det kan være gavnligt for den effektivitet man har om eftermiddagen. Gåturen kan foregå på forskellige måder, bl.a. ved at man går alene og mens man prøver at slippe arbejdet lidt f.eks. ved at fokusere på åndedrættet eller med lidt musik i ørerne. Hvis man ønsker at brede den gode idé ud til andre medarbejdere kan en gåtur i frokostpausen være en god social aktivitet for dig og dine kolleger. Der kan på en kort gåtur i frokostpausen opstå mange kreative idéer og bare et øget kendskab til hinanden. Man taler ofte bedre sammen, når man går tur, da det ofte er nemmere, når man har samme blikretning. Man kan have haft nogle ubehagelige oplevelser i løbet af dagen, som man på den måde kan dele med en eller flere fortrolige kolleger. Det kan også gøre det nemmere bl.a. at håndtere de daglige frustrationer der kan opstå.

gå fritid

Mindfulness

Mindfulness handler bl.a. om at sænke stressniveauet. Det handler om i højere grad at være til stede i nuet for på den måde at sænke noget af den tankemylder man kan have. Det handler om i højere grad at have ens fokus på at gøre en ting af gangen, og lægge mærke til det man gør. Det lyder banalt at sige, at man bare skal gøre en ting af gangen, men bevidstheden om, at man ikke kan gøre fem ting samtidigt, kan faktisk gaven meget for ens stressniveau. Når man bl.a. spiser sin frokost, bør man lægge alt andet fra sig, så man ikke arbejder videre i frokostpausen.

Øget effektivitet om eftermiddagen

Både gåtur og mindfulness giver øget mulighed for at klare sig godt igennem dagen, så man forbliver effektiv hele dagen i stedet for at “dø ud” om eftermiddagen. Møder med kunder/ klienter og andet borgerkontakt kan være meget stressende og det kræver meget fokus. Mindfulness tillader, at man blive mere tilstede i nuet og derved sænkes stressniveauet. Gåturen tilfører ilt til hjernen, hvilket har stor gavn på ens præstationer senere på dagen.