Epoxy resin er en type af plastik, der er skabt ved at blande to substanser, normaltvis resin og hærder, til en ensartet masse. Når disse to produkter blandes, så skabes der et stærkt og holdbart materiale, der kan bruges til en lang række af forskellige ting. I dag bruges epoxy resin ofte til en lang række hobbyprojekter, hvor plastikken kan bruges til at udfylde huller eller til at støbe forskellige former.

Noget af det, som epoxy resin normalvist bruges til er blandt andet at kreere kreative bordplader, kunstprojekter, skulpturer og lignende. Resinen kan også bruges som et forsejlende element, da den har en meget stærk bindingsevne.

Så hvis du leder efter et alternativ til klassiske materialer såsom træ eller beton, så kan epoxy resin være den perfekte løsning til dig. Hos Alt I Farver tilbyder vi et udvalg af resin i forskellige størrelser, samt forskellige pigmenter så du kan skabe dit helt eget udtryk med resinen. Så uanset hvilket projekt du går og drømmer om, så har vi det du skal bruge!

Fra drivtømmer til sofabord

Epoxy resin er også kendt fra diverse virale videoer på nettet, hvor folk viser frem hvordan de bruger epoxy til at skabe et fantastisk sofabord ud af ellers kedeligt udseende træ. Ved at skabe en form, der præcis kan rumme de to stykker træ, så kan de hælde epoxy ned mellem og på den måde skabe en fast bordplade. Her kan epoxyen være helt klar, for at skabe et naturligt bord. Den kan også farves med forskellige pigmenter, og nogen går så langt at de genskaber vandets udseende som var det bølger der slog mellem de to stykker træ. Her er det kun fantasien der sætter grænser! Så drømmer du om et nyt spisebord, et lidt anderledes stuemøbel eller hvad det end måtte være, så kan epoxy være din vej til det kreative indspark.

Store og små projekter

Det er dog ikke kun store sofabord, som der bliver produceret i resin. Du kan benytte silikoneforme til at skabe en lang række af forskellige figurer og andet brugskunst, og det gælder alt lige fra terninger og askebægere, til nøgleringe og andet godt. Her kan du putte mere end bare pigment i, som eksempelvis pailletter eller tørrede blomster.

Så længe du husker på, at resinen skal have lov til at tørre i op til 24 timer før det er gennemhærdet. Efter et døgns tid kan du fjerne dine produkter fra støbeformene, og benytte dem som du nu ønsker.

Resin bruges også til at skabe en helt glat og spejlblank overflade på lærreder, som samtidig giver et beskyttende lag. Gennem tiden kan et billede godt tage skade af snavs, skidt og andet som det udsættes for, når det bare hænger der på væggen. Så kan resin hjælpe til at forlænge billedets levetid.

Dog er de fleste resinprodukter ikke egnet til at komme udenfor, da det ikke er bygget til at modstå vind og vejr. Derfor anbefaler vi, at du kun benytter epoxy resin indenfor – med mindre du kan læse på produktet, at den er lavet specifikt til udendørs brug.