Mange kan blive skræmt af at købe makeup online. Når du køber på nettet, vil du ikke komme til at kunne mærke og se produktet inden. Du får dog et større udvalg ved at handle over nettet, da du har mulighed for at købe fra flere mærker. Her kan du læse, hvordan du køber makeup online.  

Find en god forhandler 

Når du handler på nettet, er der større risiko for at blive snydt. Hvis du ikke før har købt så meget makeup over nettet, så kan det være, at du ikke kender så mange forhandlere. Det kan være en god ide at bruge en smule tid på at søge efter forskellige webshops. Der findes mange gode forhandlere af makeup online. Når du finder en, er det en god ide at være en smule kritisk. Det er nemmere og nemmere at lave en flot hjemmeside, så hvis du gerne vil forhindre at blive snydt, kan det være en god ide at se deres anmeldelser på Trustpilot. Der vil du også kunne se, om der er noget, som du skal være opmærksom på, når du handler hos dem.   

Læs anmeldelser  

Udover at kende forhandleren godt, så er det også en god ide at undersøge produktet, som du gerne vil købe. Produktbeskrivelser fortæller sjældent, hvis der er noget ved produktet, du skal være særligt opmærksom på inden køb. Hvis du gerne vil have et ærligt indblik i, hvordan produktet er at bruge, så er anmeldelser fra andre kunder et super godt redskab. De vil typisk fortælle, om produktet var nemt at bruge, hvordan det sad osv. Kunderne er som regel ærlige omkring deres oplevelser, og de kan give dig indblik i, hvordan produktet vil være for dig. Især for basemakeup som foundation og concealer er det vigtigt, hvordan produktet sidder eller skifter farve i løbet af dagen. Hvis din forhandler ikke viser produktanmeldelser, så kan du søge på nettet efter anmeldelser andre steder.  

Lær din hud at kende  

Tit vil der stå for et produkt, hvilken hudtype den er god til. Især ved produkter som cremer, foundation, concealer og pudder. Hvis du har tør hud, er det for eksempel sjældent en god ide at bruge et produkt, som er lavet til fedtet hud og omvendt. Hvis du kender din hudtype, bliver det nemmere for dig at vælge produkter fra, som ikke vil passe til dig. Udover hudtype, kan det også være en god ide at kende dine farver. Hvis du har lyserøde undertoner i din hud, vil en foundation eller concealer med samme toner se mere naturligt ud. Det er svært at matche foundation over nettet. Hvis du vil være så sikker som muligt, er det bedst at farvetjekke i en fysisk butik. Når du køber øjenskygge og læbestift er det også en god ide at kende dine farver. Hvis du ved, at grøn klæder dig i tøj, så vil det højst sandsynligt også i makeup. Hvis du er i tvivl om farver, kan du gå efter de komplementære farver til din øjenfarve.