Du kender nok til traditionen med, at man skal bære noget nyt, noget gammelt, noget lånt og noget blåt til sit bryllup. Det er meget normalt at vælge et smykke som noget gammel, men tit er smykker af ældre dato ikke så flatterende, som man kunne ønske sig. Hvorfor ikke købe nogle smykker, som passer ind i netop din stil? Det kan man for eksempel gøre på www.guldsmykket.dk.

Less is more – ringen i fokus

For mange mennesker er vielsesringen det vigtigste smykke i livet. Den er et tegn på kærlighed og troskab. Til et bryllup vil det være passende, hvis man vælger at bære smykker af mindre fremtrædende karakter, så ringen er det smykke, man virkelig lægger mærke til. Når parter overrækker ringene til hinandens fingre, er det et godt udgangspunkt, at man ikke har kæmpe smykker på, som ellers ville stjæle fokus. Det er passende ikke at have andre ringe på fingrene end vielsesringen den dag. Hvis man har opsat hår, så ørerne kommer til syne, kan man eksempelvis tage simple øreringe på, der ikke hænger for voldsomt. En simpel kæde om halsen eller om armen, vil også være smukt. Hvis man vælger alle tre ting, er et godt trick at vælge et sæt fra samme kollektion, så intet stikker for meget ud.

Hårpynt skaber opmærksomhed ved ansigtet

Det kan være svært at bestemme sig for, hvordan håret skal sidde på den store dag. En frisør kan give tips og tricks til, hvad der passer til lige nøjagtig din ansigtsform. Når man har fundet det rette look til håret, kan man skabe fokus ved ansigtet ved at bruge hårpynt. Hårpynt kommer i mange forskellige former og farver. Det kan være en perlerække, fjer, diadem eller blonder. Der er mange forskellige muligheder. Her er det vigtigt at kigge på, hvilke materialer kjolen er lavet i, så pynten til håret ikke skiller sig for meget ud. Det er en god idé med en prøveopsætning, hvor man også prøver med kjolen, så man ikke står på bryllupsdagen og bliver skuffet.

ring

Til manden der vil give den perfekte morgengave

Dagen efter bryllup er der tradition for, at parterne giver hinanden en morgengave. Før i tiden var det en sum penge, som manden gav til sin hustru i tilfælde af, at hun ikke kunne få børn og dermed ikke kunne arve mandens penge. I dag er det ganske normalt, at både gomme og brude giver hinanden en lille ting. Og ofte er det et smykke. Det gode ved at give et smykke i morgengave, hvad enten det er til en mand eller til en kvinde, det er at det kan holde resten af livet, hvis man passer godt på det. Her er det godt at huske på, om ens partner er mest til sølv eller guld. Man kan passende give et smykke, som spiller godt sammen med vielsesringene. Halskæder er populære morgengaver til kvinder. Hvad ville ikke toppe brylluppet bedre af end et hjerte i en smuk kæde?